Det er ikke min dyne!
2009-03-01Noget larmer… Det kan ikke ignoreres… Hvad f….. er det!?
Er det morgen? Det er lyst udenfor… Hvad er klokken? Tror det er lørdag… Hmm… Så skal jeg da på arbejde.
Panik! Jeg skal være der kl. 10:00. Hvor er mobilen? Hvad er klokken? HVAD ER DET FOR EN INFERNAL LARM!?!?
Hvor kommer den her dyne fra? Det er sgu da ikke min dyne? Det her er IKKE min dyne! Hvad pokker foregår der her!?!?
Ah. Ok. Har fundet mobilen. Har hermed også lokaliseret støjkilden. Sluk så for h……!!!!
Kan af ukendte årsager ikke få slukket larmen… Løsning… Ud med batteriet!
Stilhed! Ahhh…
Oh. Kan nu ikke se hvad klokken er på mobil uden batteri i. I med batteriet igen.
Vente… Vente… Vente… Ok. Klokken er 09:15. Har 45 minutter til at komme på arbejde.
Breder mit fokus til andet end mig, dynen og mobilen…
Hvem f….. er DET!?!? Hvor ER jeg!?!? Hvor er mit TØJ?
Ud af sengen… Tænke lidt… Er på et værelse… Der er en pige i sengen… Mit tøj er ikke til stede… Hvad er der på den anden side af døren?
Åbner stille døren… Intet at høre… Der ligger mit tøj… Hurtigt ind i hvad der ligner en stue og på med tøjet… SHIT jeg håber ikke jeg er i en bolig der indeholder forældre…
Er ikke helt sikker på at jeg har ryddet alle spor. Men smutter alligevel raskt ud af døren.
Modtager besked på mobilen… kollega spørger om jeg vil sige han kommer for sent… Øhm… Kigger rundt… Hvor er jeg?
Tror jeg kan se en sø og en hovedvej… Satser på hovedvejen og stavrer i den retning… Skriver til kollega “Jeg ved ikke hvor jeg er…”
Passerer en tank… Cola!!! Køber Cola og genkender tankdame fra min egen tank. Tænker “???.” Spørger “Hej… Ved du hvor jeg er?” Tankdame siger “Jeg tror du arbejder lige derovre.” “Ok” mumler jeg mens jeg åbner Cola og endnu ikke er helt klar over hvad der sker.
Ud fra tanken og ganske rigtigt. Der er mit arbejde. Tak til hvem der nu end kan takkes…
Modtager sms fra kollega der er forsinket… “Ved du ikke hvor du er? Den historie glæder jeg mig til!”